Ulykkesforsikring – når ulykken er ude
En ulykkesforsikring kan aldrig gøre en skade god igen, hvis først uheldet er ude, men den kan give en økonomisk hjælp til at løse de problemer, der måtte opstå i kølvandet på en skade.
Forsikringen kan være med til at bibeholde en økonomisk ”normal” tilværelse for familien, selvom den ene forsørger dør eller får varige mén.
Ulykkesforsikringen er i tillæg til livsforsikringer og pensionsordninger en del af det private sikkerhedsnet.
En ulykkesforsikring kan indrettes individuelt efter køberens ønsker og behov, og dette gælder både graden af dækning og prisen på erstatningen, der udbetales ved en ulykke.
Hvordan defineres en ulykke?
Normalt karakteriseres en ulykke ved, at det er en pludselig opstået hændelse, der forårsager personskade, og hændelsen behøver ikke komme ”udefra”. Det vil med andre ord sige, at ulykken ikke behøver være sket i forbindelse med skub, påkørsel eller lignende, men at forsikringen også dækker glid, snublen eller fald.
Forsikringen dækker typisk også ved følger af ulykkestilfælde med besvimelse eller ildebefindende.
Det er en betingelse, at der er direkte sammenhæng mellem ulykken, der er sket, og den efterfølgende skade.
Ved tegning af en ulykkesforsikring skelnes der ikke mellem kunderne, om de er raske, syge eller har et handicap. Som udgangspunkt kan alle forsikres!
Der betales dog ikke for skader, der er sket, før tegningen af en ulykkesforsikring.
2 typer af ulykkesforsikringer
Fritidsulykkesforsikring og heltidsulykkesforsikring.
Fritidsulykkesforsikring
Fritidsulykkesforsikringen dækker kun i din fritid, dog er du sikret mod ulykker der er sket på vej og hjem fra arbejde, så længe du ikke er dækket af arbejdsskadeforsikringen.
En fritidsulykkesforsikring kan kun tegnes af lønmodtagere med en arbejdsuge på 25 timer eller mere.
Heltidsulykkesforsikring
En heltidsulykkesforsikring dækker dig 24 timer i døgnet, og den kan tegnes af alle. Som lønmodtager er du i forvejen sikret af arbejdsskadeforsikringen, men en heltidsulykkesforsikring giver dig et godt, økonomisk supplement.
Prisen på en heltidsulykkesforsikring er afhængig af, hvor farligt dit arbejde er, og derfor skal et forsikringsselskab kende til, hvilket arbejde du har.
Begge typer af ulykkesforsikringer kan tegnes af alle personer over 15 år, og du kan udover ovenstående løsninger også tegne forsikringer til børn under 15 år samt personer, der er fyldt 59 år.
Forsikringer til personer over 59 år er som hovedregel lidt dyrere, men dækningen er den samme, og det samme er erstatningen ved en ulykke.
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Ulykkesforsikring, 10.0 out of 10 based on 1 rating
Lignende artikler:
Børneulykkesforsikring Børneulykkesforsikring En børneulykkesforsikring kan hjælpe dig økonomisk, fx hvis dit…
Au pair-forsikring Au pair-forsikring Skal du have en au pair ansat, er…
EMNER: FRITIDSULYKKESFORSIKRING, HELTIDSULYKKESFORSIKRING, ULYKKESFORSIKRING